En rottespærre til liggende kloakledninger består af en anordning som kan installeres i en rense- og inspektionsbrønd. Rottespærren indeholder to klapper som er ophængt uafhængig af hinanden, som tillader fri passage af boligens spildevand og samtidig forhindrer rotters adgang ind til boligens kloaksystem.Der er meget strenge krav til rottespærrer. De skal være produceret i syrefast rustfri stål. Derudover skal alle svejsede samlinger efter endt samling være bejdset, så svejsningerne ikke kan angribes af rust. Der må ikke kunne forekomme forstoppelse i kloaksystemet på grund af en rottespærre, samt de skal være simple at installere og afmontere.
For at være sikker på at rottespærren overholder disse krav og også effektivt sikrer beskyttelse mod at rotterne ikke kan slippe igennem, testes og gennemgår rottespærren en VA-godkendelse på Teknologisk Institut, rørcentret i Taastrup. Denne VA-godkendelse er forbrugerens garanti for at rottespærren er testet og godkendt, og overholder de fastsatte normer for rottespærrer. Vi anbefaler, at man får serviceret sin rottespærre en gang årligt.