Strømpeforing i kloakken
Roskilde Kloak Renovering er eksperter i strømpeforing. Teknikken benytter vi os af, når det eksisterende kloakrør er begyndt at være for dårligt – og denne metode er specielt god ved svært tilgængelige rør, fx. under huse, asfaltbelægninger og andre rør i svært tilgængelige områder. Når vi foretager en professionel strømpeforing, spuler vi først røret rent ved hjælp af en slamsuger eller spulevogn. Efter dette fører vi en polyesterslange gennemvædet i silicat, epoxy og harpiks ind i røret ved hjælp af luft. Dernæst fører vi en oppustelig luftslange ind i røret og fylder den op med luft, så blandingen kan sætte sig på kanten af røret og hærdes. Når alt dette er gjort, får du et rør, der er så godt som nyt. Vi arbejder med denne teknik i alle rør fra Ø 70 til Ø 300.